Klubben

Om Falcon BMX

Falcon BMX klub blev stiftet den 30. november 1983, og var en af de første BMX-klubber i Danmark. Klubben lå først ved Skurbyen i Aalborg`s Vestby. I 2006 etablerede Falcon en ny bane ved Børne- og Ungeparken i Skalborg. 

Falcon har i dag over 110 aktive medlemmer. Falcon har sportslige ambitioner, men vil også skabe nogle sociale rammer som de unge finder attraktive. Vi er således en hyggelig klub med en bred tilgang til sporten med plads til både eliten og bredden. Vi lægger stor vægt på kammeratskab og sammenhold til såvel træning og løb. Vi ønsker også, at forældre skal føle sig velkomne og få lyst til at engagere sig i klubbens drift. 

Ambitionerne for de kommende år er, at skabe et tæt samarbejde mellem de nærliggende BMX klubber, til gavn for vores medlemmer og det sportslige niveau.

Vel mødt i Falcon BMX: Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV 

Har du spørgsmål, så skriv til info@falconbmx.dk